Politiker kritiserer eget parti for fejlet inklusion i folkeskolen

Hos Danmarks Lærerforening mener man ikke, at den oprindelige vision om inklusion i folkeskolen er lykkes. SF’s Charlotte Vindeløv er enig, hun mener, at hendes eget parti ikke har været gode nok til at understøtte visionen.

Charlotte Vindeløv stiller op til det kommende folketingsvalg for SF. Foto: Maja Wistesen

Af Maja Wistesen

I 2012 lavede regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om, at børn med særlige behov skal inkluderes i almindelige folkeskoleklasser, hvilket også blev medtaget i folkeskolereformen i 2014, og det har siden været et omdiskuteret emne. Kritikken går blandt andet på, at princippet om inklusion er udmærket, men ganske enkelt ikke fungerer i praksis.

En undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd peger særligt på fire udfordringer i forbindelse med inklusionen; mangel på ressourcer, samarbejde med forvaltningen, de fysiske rammer og holdningen til inklusion blandt medarbejderne.

Blot et ideal
De fremlagte udfordringer er noget, Danmarks Lærerforening kan nikke genkendende til. Formand for Undervisningsudvalget, Jeanette Sjøberg, siger, at de kan konkludere, at virkeligheden ikke stemmer overens med idealet bag inklusionen:

”Det er et paradoks, at man laver en reform, hvor man får flere timer, siger, at det handler om faglighed og samtidig skal inkludere, men man har trukket ressourcerne ud, så der faktisk er blevet færre ressourcer til de elever, som behøver dem,” siger hun.

Svært at placere ansvar
Charlotte Vindeløv (SF) mener, at visionen om, at elever, som har udfordringer, men ikke store nok til behov for en-til-en-kontakt, får mulighed for at spejle sig i almindelige elever – ligesom de almindelige elever så kan spejle sig i nogle lidt mere skæve elever – er et godt udgangspunkt. Således bliver der en større divergens og rummelig forståelse. Hun er imidlertid også bekendt med udfordringerne i forbindelse med inklusionen i folkeskolen.

SF var et af de partier, der var med til at vedtage folkeskolereformen i 2014. Charlotte Vindeløv mener dog, at det er svært konkret at placere ansvaret for den manglende inklusionssucces.

”Vi havde en vision, som egentlig var fin nok, vi har bare ikke formået og sørget for at få den understøttet godt nok. Det er ikke blevet implementeret, som vi gerne ville det, og det er så det, vi har et efterarbejde på nu. Det vil altid være et fælles ansvar”, siger hun.

Herunder kan du høre Charlotte Vindeløv forklare, hvad hun vil kæmpe for i forbindelse med løsning af inklusionsudfordringerne:

Flere bruger konversion til kristendommen som asylmotiv

Flygtningenævnet ser en stigning i antallet af konvertitsager. Sognepræst oplever, at det særligt er iranerne, der skifter islam ud med kristendommen.

Flere asylansøgere melder sig ind i den danske folkekirke. Foto: Jeppe Michael Jensen / Ritzau Scanpix

Af Maja Wistesen

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i løbet af de seneste ti år er sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der melder sig ind i den danske folkekirke.

Alene i 2017 havde Flygtningenævnet 169 sager, hvor asylansøgeren angav at være konverteret fra islam til kristendom som asylmotiv. Heraf fik 73 personer opholdstilladelse, mens endvidere tre sager gik om i Udlændingestyrelsen.

Antallet af sager, hvor asylmotivet var konversion, toppede i 2017, hvor der var næsten lige så mange sager som de tre forrige år sammenlagt.

Sidste mulighed
Nogle af ansøgerne er afviste asylansøgere, der har fået genoptaget deres sager, fordi de har konverteret.

Presseansvarlig i Udlændingestyrelsen, Nils Bak, er bekendt med tallene. Han forklarer, at tidspunktet for angivelsen af konversion som asylmotiv ikke er noget, man i Styrelsen tager højde for i arbejdsprocessen.

”Der kan jo dukke ting op for ansøgeren, når de finder ud af, at de har fået afslag i første instans (red. Udlændingestyrelsen) og så må man finde ud af, om det er rigtigt. Som myndighed kan man fra starten ikke bare afvise, at det kunne være rigtigt,” siger han.

Iranerne kristnes
Det er særligt iranerne, der bruger konversion fra islam til kristendom som asylmotiv, viser tal fra Flygtningenævnet.

I Iran er det strafbart at være konvertitkristen, så asylansøgeren kan angive forfølgelse som asylmotiv.

Den iranske interesse for kristendommen er også noget, Morten Meiner har oplevet. Han er sognepræst i Bording Sogn, hvor Udrejsecenter Kærshovedgård findes. Til søndagsgudstjenesten deltager der gerne omkring 15 – 20 iranere fra centeret.

Selvom Morten Meiner kun har haft hvervet i et år, har han stiftet bekendtskab med konversionerne. Han vil ikke afvise, at kristendommen bliver misbrugt af nogen, men han oplever, at det for de fleste betyder noget, og derfor ikke er en ting, man bare lige gør.

”Jeg synes, det er fint, at der kommer nogen fra en anden religion og udforsker vores. Jeg håber, at jeg kan give dem det, som jeg også kan give danskerne – evangeliet om Jesus Kristus. Det er jo det, vi står for, og det bliver ikke ændret, fordi de er fra en anden kultur,” siger han.

Hvis du vil vide mere om asylansøgningsprocessen, er det forklaret i denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=j0DE6KIjGBw&t=19s

Datavisualisering – opgave 1

Forventninger til JM2

Mit navn er Maja Wistesen, jeg er 22 år.

Jeg er opvokset på en adresse i Hastrup Plantage, som er et område mellem Thyregod og Ejstrupholm. Efter de obligatoriske folkeskoleår gik jeg på Vesterlund Efterskole, hvorefter jeg brugte tre år på Tørring Gymnasium. Mine efterfølgende to sabbatår spenderede jeg med arbejde i børnehave, folkeskole, Legoland samt i udlandet som rejseguide på henholdsvis Gran Canaria og i Thailand. I efteråret 2017 begyndte jeg at spore mig ind på, at journalistfaget kunne være noget for mig, jeg gik til optagelsesprøve i foråret 2018 og startede på dmjx i efteråret samme år.

Siden opstarten i september har jeg fokuseret på at få fodfæste i Aarhus, derfor er jeg gået på kompromis med mange af de ting, jeg kan lide at bruge min fritid på; se mine udenlandske venner og veninder fra guide-tiden, dyrke sport, læse Helle Helle, gå i teater – til gengæld prioriterer jeg at vedligeholde praktisering af øl/kaffe/vin/the-drikning med kammesjukker.

Jeg forventer, at det kommende undervisningsforløb kan lære mig nogle grundprincipper i forbindelse med kritisk interview. Det er en interviewform, jeg ser frem til at arbejde med, da jeg tænker, den er udfordrende på en fed måde. Jeg forventer overordnet at blive sat i pressede situationer, hvor jeg kommer ud af min komfortzone – i forhold til deadlines såvel som selve arbejdsopgaverne. Som forberedelse hertil har jeg set på materiale i moodle, som kan være relevant i forhold til næste semester samt forhørt mig hos studerende, der netop har afsluttet forløbet. I gruppesammenhænge forsøger jeg at inkludere alle, så alle bliver hørt, men forholder mig stadig kritisk, da der kan komme nogle gode (venskabelige) diskussioner ud af dette. Mine ambitioner for det kommende forløb omfatter, at ovennævnte forventninger indfries.

Min faglige styrke findes bl.a. i forbindelse med visualisering – både reelt i form af video, men også gennem ord. Jeg synes, det er spændende at lave levende beskrivelser, malende formidling og sætte scener. Omvendt kan det være en udfordring for mig at se og finde på alternativer, hvis jeg ikke har nogen at sparre med. Så kan jeg være hurtig til at låse mig fast i én opfattelse af en sag eller vinkel. Dette område vil jeg gerne udvikle mig på, men jeg vil også gerne blive endnu skarpere på anvendelsen af fortællemåder og modeller. For at realisere dette vil jeg fokusere på at lægge energi i denne del af de stillede opgaver – og spørge andre til råds, hvis jeg sidder fast.